Velkommen til Det blev et barn

Køb bogenBogen, der kommer hele vejen rundt om fertilitetsbehandling.

Der foretages over 30.000 fertilitetsbehandlinger i Danmark om året. Ca. 56 procent af disse er inseminationsbehandlinger, de resterende 44 procent er reagensglasbehandlinger (IVF og ICSI).
Størstedelen af alle par i fertilitetsbehandling ender med at få et barn.

”I den situation ville det have været rart med en krystalkugle, der kunne fortælle, hvor lang tid, der ville gå, så man i det mindste kunne forholde sig til det. Om det så var ti år, der skulle til, var det bedre at få at vide end intet at vide.”
Pernille, 34 år

”Jeg var en smule skuffet over, at der ikke var flere æg, der blev til noget, men tænkte: pyt med det, jeg bliver jo forhåbentlig gravid i første forsøg.”
Maria, 27 år

”Men flere af mine veninder var over 30 år, og de skulle nærmest bare knipse med fingrene, så var de gravide. Dengang forekom de
jo gamle i mine øjne, så hvorfor skulle det være så svært for mig?”
Charlotte, 30 år

”Derfor var jeg også bevidst om, at jeg var oppe imod alderen kontra det mulige. Dog var jeg meget optaget af karrieren og
af min datter de første år og først som 38-årig, gik jeg til min læge igen og fik ham til at henvise mig direkte til en speciallæge i gynækologi i Middelfart.”
Dorte, 43 år

”Carsten og jeg havde godt nok talt om, hvad nu hvis det ikke lykkedes med de børn, og var blevet enige om, at så måtte vi
finde ud af et liv uden.”
Vivi, 32 år

”Familie og venner spurgte i starten til, om der måske var noget, de skulle vide, men som tiden gik, holdt de op. Svaret var jo det samme hver gang: nej, desværre.”
Josephine, 40 år